Er du klar til at hoppe dig i form?
Jumping Fitness er hvor træning føles lidt som en fest. Vi træner på specialdesignede trampoliner
og hopper til energisk musik, så pulsen kommer højt op. Du kan altså ikke sammenligne
trampolinerne med den mange har i haven – det er ikke som at hoppe på en have- eller
gymnastiktrampolin!
Træningen er inspireret af aerobic og kombinerer kondition, balance og enkle koreografier. Du
bruger hele kroppen, og især din core arbejder konstant for at holde stabilitet på trampolinen. Det
er supereffektivt men samtidig utrolig skånsomt for kroppen.
Trampolinerne absorberer stødene når du lander, så du får op til 80% mindre belastning på led,
sammenlignet med fx løb. Det gør Jumping fitness ideelt, hvis du vil træne hårdt uden at belaste
knæ, hofter og ryg unødigt.
Du forbrænder masser af energi, forbedrer din kondition og får en stærkere og mere stabil krop og
alle kan være med. Du styrer selv hvor højt knæene skal op, og øvelserne kan tilpasses dit niveau.
Og nej… du behøver ikke at være bange for at tisse i bukserne! Skal du tisse, så går du ud og
tisser – der er ingen som kigger skævt til dig og der er pause efter hver anden sang!
…. Det værste er nok, at du bliver afhængig og det bedste er at jeg tør love, at du ikke er øm i din
krop dagen efter jump, som man er efter så mange andre træningsforme.
Er du klar til at hoppe med hver mandag og torsdag?
Praktisk info
Holdet varer 60 minutter med pauser undervejs
Husk vand, håndklæde og indesko der ikke har en for høj sål
Kom gerne 10 minutter før holdstart så du er klar, når timen går i gang
Fordeling i procenter af nedenstående til Jumping fitness:
Kondition 100%
Koreografi 80% (men alle kan være med)
Styrke 10%
Smidighed 1%
Bonusinfo! Du må ikke lade dig skræmme af ventelisten! Der bliver ofte plads til de første 6
på ventelisten på dagen.